Garmin Enduro

I sidste uge fik jeg nyt brugt (løbe)ur, et Garmin Enduro Titanium. Efter 8 dage og 5 løbeture er jeg ved at have dannet mig et indtryk af det. Er det en opgradering fra det Forerunner 945 jeg havde før? Det kommer an på hvad du har brug for.


Minireview
Lad os starte med elefanten i rummet, eller rettere: Elefantfoden på håndleddet. Det er stort. Enduro deler urkasse med Fenix 6X og er 51mm mod de 47mm FR945 måler og ja, 4mm på hver led gør en forskel på håndleddet. Men det betyder også at skærmen vokser fra 1.2" til 1.4"

Jeg ville gerne have en lidt større skærm end den på FR945 og lanceringen af Fenix 7 sendte brugtpriserne på Fenix 6 nedad. Men Fenix 6 tilbød præcis de samme ting som Fr945 - maps, musik, wifi og alle de Garmin-funktioner vi kender og elsker på tværs af modellerne.

Så kom jeg i tanke om Enduro som har spøgt i min bevisthed siden lanceringen sidste år. Det har færre funtioner end Fenix 6 & FR945, men kostede mere end dem fordi det har et helt andet es i ærmet: Vanvittig batterilevetid. Ud ryger maps, musik og wifi, i stedet kommer der et mere effektivt SOC og det største batteri de kunne skohorne ned i urkassen og med solceller i urskiven. Resultatet er op til to måneder(!) mellem opladninger med de mest strømbesparende indstillinger & nul GPS, så jeg var ret spændt på at se hvad det kunne i den virkelige verden hvor det faktisk bliver brugt og sollys er noget vi ser på billederne fra sommerferien 2019. Jeg brugte alligvel aldrig kort og musik på FR945, så det gjorde mig ikke noget at undvære. Men et endurance-ur til en MAMIL der max løber 10K?

MA i MAMIL står for Middle Aged og den store skærm er AWESOME til mig! 0.2" gør altså en forskel i mørket på stierne. Jeg var bekymret for størrelsen fordi jeg bærer mit ur 24/7, men den lave vægt gør at det slet ikke føles større. Kun lige når du skal have det gennem ærmet.

Men tilbage til det batteri der. Jeg bruger 24/7 pulsmåling, søvntracking og får ALLE mine notifikationer på uret. Og så bruger jeg det jo til løb med GPS tracking osv. Efter præcis en uge og 4 løbeture på en opladning var det helt nede på... 78%.

Kommer jeg til at løbe ultraløb? Lol, nej. Jeg gider ikke engang halvmarathon. Men jeg elsker at enhver form for range anxiety nu er VÆK for altid. Det har i snit trukket 3 %point i døgnet inkl løbeture, så jeg kan køre på sommerferie med 50% batteri uden at pakke laderen. Vil jeg anbefale andre at købe et Enduro? Nej. Funktionelt er det tættest på Forerunner 245, fylder som et Fenix 6X, men koster som de to til sammen. Jeg købte det fordi jeg er nørd og elsker at Garmin har bygget så gal en model - og så synes jeg det ser fedt ud!

Soren

Soren